Hej, hvordan kan vi hjælpe dig?

Find svar på de mest hyppige spørgsmål

Ydelse, beskatning, periode og kilometer

TCO, eller totalydelse, står for Total Cost of Ownership – altså de totale omkostninger ved at lease et aktiv, som f.eks. en firmabil. Det vil sige, hvor meget det koster for en arbejdsgiver at have den enkelte bil kørende inklusive alle omkostninger, herunder f.eks. service & vedligehold, dæk, forsikring, assistance, estimeret brændstof m.fl.

Mange arbejdspladser har en begrænsning på hvor meget, en medarbejder må lease for i henhold til totalydelse eller TCO. I nedenstående eksempel udgør den beregnede totalydelse eller TCO kr. 8.276 inkl. moms.

Vejledende beskatningsgrundlag er bilens skattemæssige værdi, som du skal beskattes af ved fri firmabil. 

Når en firmabilsbruger får tildelt fri firmabil af arbejdspladsen, skal bilbrugeren beskattes af bilens værdi. Beskatningsgrundlaget beregnes på baggrund af leasingselskabets anskaffelsespris de første tre måneder. Beskatningsgrundlaget kan aldrig være mindre end kr. 160.000. I nedenstående eksempel udgør beskatningsgrundlaget kr. 375.001 de første tre måneder.

Vi gør opmærksom på, at du som leasingtager, efter behov, bør konsultere en revisor, da det oplyste beskatningsgrundlag alene er vejledende.

Vil du vide mere om beskatning, så kan du finde mere på følgende: Bilafgifter fra 1. juli 2021 | Fleggaard Leasing (fleggaard-leasing.dk)

Vejledende beskatning per måned, inkl. miljøtillæg, er den månedlig beskatningsværdi, som du skal beskattes af ved fri firmabil.

Når du som firmabilsbruger får tildelt en fri firmabil af din arbejdsgiver, skal du beskattes af bilens værdi. Bilens værdi er afgørende for, hvor meget du skal beskattes:

  • Såfremt bilens værdi er op til kr. 300.000, skal du betale 24%,
  • Såfremt bilens værdi overstiger kr. 300.000, skal du betale 21%.

OBS:

  • Du skal være opmærksom på at den skattepligtig værdi af en firmabil er minimum kr. 160.000
  • Den skattepligtig værdi tillægges et miljøtillæg, som svarer til den grønne ejerafgift (*350%)
  • Til værdien medregnes ikke udligningstillæg på dieselbiler, ligesom eventuelt privatbenyttelsestillæg heller ikke medregnes
  • Beskatningen beregnes fra første indregistreringsdato og du bliver beskattet af nyvognsprisen. Denne beskatning skal anvendes i bilens første 36 måneder
  • Efter tre måneder regnet fra 1. indregistreringsdato laves en genberegning af beskatningsgrundlaget 

Når din leasingkontrakt løber i mere end 36 måneder, nedsættes den skattemæssige værdi til 75% af bilens nyvognspris (dog altid mindst kr. 160.000). Til værdien medregnes også miljøtillægget.

I nedenstående eksempel tages der de første tre måneder udgangspunkt i et beskatningsgrundlag på kr. 375.001, samt et årligt miljøtillæg til beskatningen på kr. 2.380

Vi gør opmærksom på, at du som leasingtager, efter behov, bør konsultere en revisor, da det oplyste beskatningsgrundlag alene er vejledende.

Vil du vide mere om beskatning, så kan du finde mere på følgende: Bilafgifter fra 1. juli 2021 | Fleggaard Leasing (fleggaard-leasing.dk)

Den estimerede månedlige beskatning efter tre måneder, er vores bedste bud på, hvordan beskatningsgrundlaget vil se ud fra 4. måned og frem, til og med måned 36 i leasingperioden, jf. den lovpligtige genberegning.

Senest tre måneder efter den første indregistreringsperiode skal der ske en lovpligtig genberegning af dit køretøj. Når genberegningen foretages, tages der udgangspunkt i brugtbilsmarkedet på det aktuelle tidspunkt for genberegningen. Dette kan påvirke din beskatning fra 3. måned. Det nye beskatningsgrundlag kan først oplyses efter genberegning.

I dette tilfælde er markedsprisen på det leasede køretøj kr. 394.790, jf. tilgængelig brugtbilsmarked. Den tekniske nypris – og dermed beskatningsgrundlaget – udgør kr. 419.990 regnet som en tilbagediskonteret værdi af den vurderede brugtpris på kr. 394.790.

 

Vi gør opmærksom på, at du som leasingtager, efter behov, bør konsultere en revisor, da det oplyste beskatningsgrundlag alene er vejledende.

Vil du vide mere om beskatning, så kan du finde mere på følgende: Bilafgifter fra 1. juli 2021 | Fleggaard Leasing (fleggaard-leasing.dk)

Den estimerede månedlige beskatning efter tre måneder, er vores bedste bud på, hvordan beskatning per måned vil se ud fra 4. måned og frem, til og med måned 36 i leasingperioden, jf. den lovpligtige genberegning.

Senest 3 måneder efter den første indregistreringsperiode skal der ske en lovpligtig genberegning af dit køretøj. Når genberegningen foretages, tages der udgangspunkt i brugtbilsmarkedet på det aktuelle tidspunkt for genberegningen. Dette kan påvirke din beskatning fra tredje måned. Den nye beskatning per måned kan først oplyses efter genberegning.

I dette tilfælde er markedsprisen på det leasede køretøj DKK 394.790, jf. tilgængelig brugtbilsmarked. Den tekniske nypris – og dermed beskatningsgrundlaget – udgør DKK 419.990 regnet som en tilbagediskonteret værdi af den vurderede brugtpris på DKK 394.790. Hertil lægges miljøtillægget til beskatning på DKK 2.380.

Den vejledende skattepligtige værdi pr. md. udgør fra 4. måned: DKK 8.298.

 

Dette kan på hjemmesiden ses her:

Vi gør opmærksom på, at du som leasingtager, efter behov, bør konsultere en revisor, da det oplyste beskatningsgrundlag (overvej at kalde det skattepligtig værdi) pr. mdr. inkl. miljøtillæg alene er vejledende.

Vil du vide mere om beskatning, så kan du finde mere på følgende: Bilafgifter fra 1. juli 2021 | Fleggaard Leasing (fleggaard-leasing.dk)

Ved leasingperiode forstås den periode hvor du, eller din arbejdsgiver, som leasingtager har brugsretten over køretøjet.

Det årlige antal kilometer henviser til det antal kilometer, som du, eller din arbejdsgiver, som leasingtager årligt må køre i leasingbilen. Såfremt der køres mindre eller mere end det aftalte, bliver de under- eller overkørte kilometer afregnet efter nogle takster. Du finder taksterne i din leasingaftale.

Ekstraudstyr

Fabriksmonteret udstyr er udstyr, der bestilles i forbindelse med bestilling af en ny bil. Det er udstyr, som man vælger, så det kan monteres på bilen, inden den forlader fabrikken. 

Fabriksmonteret udstyr er normalt ofte at fortrække, da det er tilpasset og integreret i bilen, og dermed også som udgangspunkt falder ind under bilens nyvognsgaranti. Det er også her, at visse former for udstyr og tilbehør nødvendigvis skal vælges, da det ikke altid kan eftermonteres, når bilen er samlet færdig. Det gælder f.eks. adaptiv undervogn, panoramaglastag, sportssæder, LED-lys, head-up display, assistentsystemer, m.fl.

Ofte har producenterne valgt at samle biludstyr i forskellige pakkeløsninger. F.eks. en vinterpakke med varme i sæderne, ratvarme, el-opvarmet sprinklerdyser, el-opvarmet forrude etc. 

Eksempler på muligt fabriksmonteret udstyr:

Eftermonteret udstyr er udstyr som eftermonteres på bilen, efter bilen er indregistreret. Udstyret er oftere billigere i forhold til det fabriksmonterede, da det ikke afgiftsberegnes som fabriksmonteret udstyr.  

Det eftermonterede udstyr kan være lige så velfungerende som fabriksmonteret udstyr, men er måske ikke altid lige så veltilpasset. Eksempler på eftermonterede udstyr kan være anhængertræk, alufælge, lastbøjler, GPS-tracker eller ladeboks.

Eftermonteret udstyr kan også være mere ordinært udstyr som elektronisk parkeringsskive, solfilm eller gummimåtter.

Det eftermonterede udstyr kan både være originalt udstyr fra bilproducenten/importøren, eller være uoriginalt fra en anden producent. F.eks. kan uoriginale alufælge fra kvalitetsproducenter være lige så velfungerende som originale fra producenten.

Eksempler på muligt eftermonteret udstyr:

For nogle bilmodeller, eller varianter af bilmodeller, kan der forekomme begrænsninger eller tvang af specifikt ekstraudstyr. Begrænsningerne eller tvang kan skyldes krav fra producenten, importøren eller være baseret på aftaler indgået med din arbejdsgiver.

Der kan f.eks. være en tvang, at tilføje et fabriksmonteret ekstraudstyr såsom forberedelsespakke til montering af træk eller at sportsautomatgear ikke kan kombineres med en specifik bilvariant. Et andet krav kan være bestilling og montering af ladeboks ved plugin-hybrid eller el-bil.

Ligeledes kan der forekomme tvang eller begrænsninger imellem specifikt fabriksmonteret ekstraudstyr eller ekstraudstyrspakker.

Eksempler på tvang kan være et trailer-assistent-system som kræver, foruden valg af fabriksmonteret træk, et tvangsvalg af bakkamera. Et andet eksempel kan være at Apple Carplay kræver tvangsvalg af navigationspakke. Et tredje eksempel  er at en parkerings-assistent-pakke kræver tvangsvalg af convenience-pakke med el-indstilling af førersæde med hukommelse.

Vores eksperter arbejder på, at det mest efterspurgte udstyr altid er tilgængeligt i udstyrslisten. Hvis du har ønsker til andet udstyr, så kontakt os. Så sender vi dig et tilbud med det ønskede udstyr.

Når du bestiller et leasingtilbud med ekstra udstyr, så gennemgår vores eksperter, at det enkelte udstyr harmonerer med de mulige begrænsninger, som der fremgår fra importøren og producenten.

Søg, konfigurer, beregn og bestil firmabil

Du kan som firmabilsbruger få online-adgang til at søge, konfigurere og beregne prisen på din nye firmabil, inkl. ekstraudstyr. Ved oprettelse af brugeradgang hos den bilansvarlige på din arbejdsplads, samt login til Mit bilvalg, får du adgang til at søge, konfigurere og beregne prisen for firmabiler inden for den bilpolitik, som du er blevet tildelt af din arbejdsgiver.   

Firmabilerne som er tilgængelig, finder du i menuen øverst til højre, under punktet Firmabiler. Du kan enten vælge at se bilerne i et galleri eller listeformat.

Via filtrene i venstre side kan du udsøge de biler, som har din interesse. Du kan f.eks. filtrere på bilmærke, ved at markere de bilmærker du ønsker at se nærmere på.

I det næste filter kan du filtrere på bilmodel. I eksemplet herunder er mærket BMW valgt og bilmodellerne for mærket bliver vist.

Herefter er der tre filtre hvor du kan justere på max. totalydelse/TCO per måned, max. beskatningsgrundlag eller beskatning per måned.

Uddybende forklaring af "Totalydelse/TCO per md." findes i FAQ under punktet "Ydelse, beskatning, periode og kilometer".

Uddybende forklaring af "Beskatningsgrundlag" findes i FAQ under punktet "Ydelse, beskatning, periode og kilometer".

Uddybende forklaring af "Beskatning per md." findes i FAQ under punktet "Ydelse, beskatning, periode og kilometer".

Derudover kan du søge biler ved at filtrere på brændstoftyper, geartype samt miljøkategorier.

 

Slutteligt kan du også søge efter specifikke biler ved at bruge søgefunktionen øverst til højre, markeret ved luppen. 

Ved at søge med en specifik tekst eller værdi, vil de relevant bilvarianter blive vist.

Du har som firmabilsbruger, med adgang til Mit bilvalg, mulighed for online at konfigurere og beregne prisen (Totalydelse el. TCO per måned) og beskatningen på din nye firmabil, inkl. ekstraudstyr.

Vælg den konkrete bilvariant som du ønsker at konfigurere og beregne, ved at klikke på billedet eller teksten på den konkrete bil.

Læs evt. ”Søg på firmabil” i FAQ’en over. Her fremgår det hvorledes du kan søge efter den rette firmabil.

Ved at klikke på den enkelte bilvariant, får du adgang til detaljerne for den enkelte bil. Her er der både data og specifikationer for bilen, samt mulighed for at konfigurere ekstraudstyr og beregne prisen og beskatning.

Vælg det ønskede udstyr og tryk på ”Beregn din pris”.

Det er ligeledes muligt at trykke beregn pris i kassen til højre:

Der beregnes nu en totalydelse (el. TCO per måned), samt beskatningsværdier for den specifikke konfiguration som du har valgt. Den beregnede værdi fremgår i beregningsboksen til højre.

For at få uddybende beskrivelse af de beregnede værdier og oplysninger, henviser vi til beskrivelsen for ”Ydelse, beskatning, periode og kilometer” ovenover i FAQ.

Hvis den beregnede pris (Totalydelse el. TCO per måned) overskrider den bilpolitik, som du er blevet tildelt af din arbejdsgiver, vil du få følgende besked:

For at få en uddybende beskrivelse af ekstra udstyr, såsom fabriks-, eftermonteret og tvangsudstyr, så henviser vi til beskrivelsen for ”Ekstra udstyr” ovenover i FAQ

Hvis du i din søgning har fundet og konfigureret en firmabil, som du ønsker at få et konkret tilbud på, så kontakt os ved at bruge funktionen ”Bestil leasingtilbud”. Du finder knappen ”Bestil leasingtilbud”, nederst i boksen hvor din pris er beregnet.

Vi vender herefter tilbage med et tilbud til dig og den bilansvarlige hos din arbejdsgiver.

Hvis du i din søgning har fundet og konfigureret en firmabil, som du ønsker at bestille som firmabil, så kontakt os ved at bruge funktionen ”Bestil leasingtilbud”. Du finder knappen ”Bestil leasingtilbud”, nederst i boksen hvor din pris er beregnet.

Vi vender herefter tilbage med et tilbud til dig og den bilansvarlige hos din arbejdsgiver.

WLTP er en forkortelse for Worldwide Harmonized Light Vehicle Test Procedure.

Proceduren er en harmoniseret prøvemetode for bilers brændstofforbrug og CO2-emissioner. Formålet er at give så ensartede og reproducerbare målinger, som muligt, som skal sikre, at man får sammenlignelige resultater på tværs af alle testede bilmodeller og mærker.

Testproceduren har været gældende for alle nye personbiler siden 1. september 2018 og for alle nye varebiler siden 1. septempber 2019, hvor den afløste NEDC-metoden (New European Driving Cycle). WLTP-metoden er udviklet for at give forbrugerne et mere korrekt billede af brændstofforbruget.

WLTP afspejler, i højere grad end tidligere metoder, kørselsmønstret ved virkelig kørsel, da testen omfatter mere virkelighedstro kørselsadfærd med længere testdistancer og mere dynamiske accelerationer og opbremsninger. Med WLTP har forbrugerne dermed fået et forbrugstal, som ligger tættere på det faktiske forbrug og er derfor langt mere retvisende.

Fleggaard Leasing understreger dog at WLTP-metoden stadig er et estimat og at det reelle forbrug afhænger af bl.a. kørestil, hastigheder,  vejr- og vejforhold, m.m. 

For biladministrator

Du kan som biladministrator oprette bilpolitikker, der passer til arbejdspladsens medarbejdere ud fra behov og retningslinjer. Man kan per hver enkel politik definere:

  • specifikke bilmærker eller bilmodeller der ikke kan vælges
  • en max. totalydelse/TCO
    • differentierbart pr. brændstoftype
  • tilladte brændstoftyper
  • max. tilladte CO2-udledning 
  • samt valg af biltyperne personbil eller varebil 

Bilpolitikkerne gør det nemt og overskueligt for den enkelte medarbejder at vælge ny firmabil uden at være bekymret for, om arbejdspladsens regler for valg af firmabil overholdes. Samtidig reduceres den administrative opgave internt i organisationen om sikring af retningslinjer mht. til valg af firmabil. Bilpolitikkerne kan endvidere oprettes, så de er gældende for en hel koncern, inkl. datterselskaber, men kan også kombineres med at politikkerne tilpasses hver enkelt datterselskab.

For at oprette eller ændre i bilpolitikker skal du logge ind med det kunde-profil log-in, som du som bilansvarlig har fået fremsendt fra Fleggaard Leasing. Vælg herefter funktionen ”Bilpolitikker” i menuen til venstre eller via ”Min konto”.

Tryk ”Opret ny politik”.

I koncerner med datterselskaber skal der endvidere vælges om politikken oprettes gældende for hele koncernen eller individuelt for det enkelte datterselskab.

Tilføj først et genkendeligt og sigende navn for den enkelte bilpolitik. Dernæst vælges der, hvad den enkelte bilpolitik skal omfatte. Det kan f.eks. være

  • Bestemte bilmærker, eller bilmodeller
  • Max. totalydelse/TCO
  • Brændstoftyper
  • Max. CO2-udledning 
  • Biltype.

Tryk herefter ”Gem”. Den oprettede bilpolitik er nu aktiv og kan tildeles til nye eller eksisterende brugere. 

Under næste punkt er der en uddybende forklaring på hvorledes du opretter brugere.

Du kan som biladministrator give arbejdspladsens medarbejdere adgang til at søge og vælge firmabil, inkl. ekstraudstyr. Ved at oprette en medarbejder som bruger med navn, mailadresse, direkte telefon-nr. og respektive bilpolitikker, kan medarbejderne få adgang til Mit Bilvalg, hvor der kan søges, konfigureres og beregnes priser på ny firmabil.

For at oprette, ændre eller slette en bruger, skal du logge ind med det kunde-profil log-in, som du som bilansvarlig har fået fremsendt fra Fleggaard Leasing. Derudover skal den relevant bilpolitik for de(n) kommende bruger(e) være oprettet.

Vælg herefter funktionen ”Administrer brugere” i menuen til venstre eller via ”Min konto”. 

Tryk ”Opret ny bruger”.

Tilføj herefter brugerens navn, mailadresse, direkte telefon-nr. og den bilpolitik som brugeren skal tildeles. Tryk herefter ”Opret bruger”. Brugeren er nu oprettet og der sendes automatisk en e-mail-besked til brugerens mailadresse med oplysninger omkring login.  

Du kan som biladministrator logge ind på vegne af de brugere, der tilhører det kunde-profil log-in, som du har administratoradgang til. Når du er logget ind som kunde-profil, kan du under ”Login som kunde-bruger”, vælge den specifikke bruger som du ønsker at logge ind på vegne af.

Find brugeren som du vil logge ind på vegne af. Tryk herefter på ”Håndter kunde”-knappen, placeret mod højre på linjen, for den bruger du vil logge ind på vegne af.

Du er nu logget ind som brugeren, som det fremgår øverst til højre på skærmen.

 

Stadig åbne spørgsmål?

Hvis du ikke kan finde svar på dine spørgsmål i vores FAQ, så kan du altid kontakte os

Ved at klikke ”Acceptér Alle” gives samtykke til at anvende cookies samt indsamling af persondata, som bidrager til forbedring af sitets funktionalitet, statistiske udtræk samt marketingrelaterede aktiviteter.